torsdag den 29. maj 2008

Netmusik

Så skulle jeg være med igen.
Der er sandelig også gået en pæn del af arbejdstiden i dag med de dele.
Det springende punkt i ugens opgave lå for mig efter udpakningen af filerne.

Man skal huske at tilføje sin "musikmappe" ved overvågning af mapper.
Da først tiøren faldt, gik det fint.
Jeg har fundet noget musik med bl.a. følgende titler "Fascination" - "What is happening" og "Into the jungle". Meget beskrivende titler for følelsesregisteret under opgaveløsningen!
Nu vil jeg hvile ørerne og passe mit almindelige arbejde.

MP3

Vel hjemkommet fra ferie i sydens sol - haster jeg med at indhente det forsømte.
Jeg gik desværre glip af det fine midtvejsarrangement med den store gaveoverrækkelse.
Det er nogle fine billeder fra seancen.
Tænk at det skulle ske, at man blev udstyret med sådan en spillemaskine.
Jeg burde have haft den inden ferien. Jeg kan jo godt se, at det er fuldstændig outdated at ligge på stranden uden "sådan en" .
Nåh - men det er nu altså nummer et at nyde naturen.
Det gik rimeligt nemt at rippe og rappe og ruppe og jeg har da også fået lagt et par billeder over af mine søde katte.
Mit største problem er, at jeg ikke kan fordrage at få de propper i ørerne, men det kan så blive ting nr 24, jeg skal have lært!

tirsdag den 13. maj 2008

BibStream


Jeg sidder og tænker på, hvor let, det går med at skrive på bloggen - redigere indlægget, så det står som vil m.m. For nogle måneder siden, var det mere uoverskueligt. Jeg mindes stadig mine første indlæg. Der er sandelig sket noget siden i al beskedenhed.
Det varer jo noget, inden Bibstream når YouTube højder. Bevares - der er da meget forskelligt, men det virker mere primitivt.
Jeg fandt dette lille klip.
De ser søde ud, men de æder mine roser m.m.



YouTube og Gymnastrada

Ja - hvad skal man søge på. Sidste sommer var jeg til Gymnastrada i Østrig, så det måtte forsøges. Ganske rigtigt, der var flere valgmuligheder.
Jeg kunne ikke stå for dette fantastiske indlæg fra en helt fantastisk gallaaften. Billedkvaliteten er lidt tvivlsom, men jeg skal love for at de gymnastiske færdigheder i dette indlæg og resten af aftenen, var helt i top

torsdag den 8. maj 2008

Gletchersø på Island

Jeg var lige nød til at prøve en gang til, men det virker stadig. Hvis nogen skulle komme forbi Island, må I ikke snyde Jer selv for denne fantastiske oplevelse. At sejle på denne gletchersø hører absolut til i min top 3 af ferieoplevelser


Gletchersø på Island
Originally uploaded by
blogmoster


Flickr og masser af succes

Fuld af bange anelser gik jeg i gang med ugens opgave. Andre kolleger har haft store problemer med både yahookonto og billeder. Jeg vil sige, at invitationen til at se Gorms billedgalleri, var noget af en skuffelse. Den var nemlig tom. Jeg må have lyttet til de andres problemer, for miraklet ville, at jeg fløj igennem opgaven på rekordtid. Jeg er ganske vist ikke helt tilfreds med mit Islandsbillede, men da jeg er ved at løbe tør for digitalbilleder, har jeg måttet ty til mine papirbilleder og scannet det ind fra kopimaskinen.

Tingvalla sletten


08050810010_1
Originally uploaded by
blogmoster

Her sidder jeg og leger med Flickr. Det er den rene ferienostalgi.
Gad vist hvor meget af dette plidder pladder der kommer med på bloggen
?